Drømmer I om en fredelig ferie i Sverige med både nærhed til skoven og byen? Västmanland området kan tilbyde netop dette samt kort afstand til spændende attraktioner. Sverige er et skønt ferieland og med udgangspunkt fra en af NOVASOL ferieboliger i Sverige, er der lagt op til en ferie med tid til nærvær og gode oplevelser for hele familien.
1
ud af 5
11. jan.•7 nætter
Västmanland ligger i Svealand, og består af dele af områderne Västmanland, Närke, Uppland, Södermanland og Dalarna. Amtet grænser op til søen Hjälmaren i vest og søen Mälaren i øst. Her kan I beøsge byer som Västerås, Köping og Sala. Der er mange fordele ved at leje et NOVASOL feriehus i Västmanland. Kan I godt lide at opholde jer ude i den fri natur, og hygge jer med fælles aktiviteter, så er der masser I kan lave i dette område. I kan tilbringe de lune sommerdage med familien i haven, fiske i en af de mange søer, svømme, sejle i kano, vandre i skoven eller tage på cykelture.
I hele Sverige er der mange smukke herregårde og i Västmanland kan I f.eks. besøge Tido Slot. Slottet er smukt vedligeholdt og fremstå i hollandsk renæssancestil, med smukke sandstensporte. Slottet er idag også privat bolig, men i sommersæsonen er slottet åben for besøgende.
Vil I bare gerne nyde naturen og koble helt af, så tag til Selma Spa, som er et af Europas største kursteder. Her kan I vælge mellem et utal af behandlinger, som virkelig vil få stressniveauet helt ned. I visse perioder og weekender arrangeres der særlige spadage for børnfamilier.
I Badelunda kan I besøge fortidsmindeområdet med Sveriges største gravhøj Anundshög, fem skibsformede stensætninger, en offerbrønd og runesten. Naturen omkring indbyder til en god picnic i det grønne,inden I fortsætter jeres tur rundt mellem de spændende fortidslevn.
I Västerås ligger Vallby Friluftsmuseum, som blev grundlagt i 1921 med det formål at formidle den västermanlandske kulturhistorie. Museet gør historien levende og nærværende med folk i tidstypisk tøj og i de forskellige værksteder. I Sala Sølvminen tæt på Sala by kan I komme med på ture i de gamle miner. Sammen med en guide bevæger I jer ned af trapperne til en verden under jorden. Der er særlige ture for børn. Over jorden kan I prøve trætopbanerne, hvor I går rundt mellem træerne. I kan også tage en tur med svævebanen, som går 35 m over jorden.
Måske har I læst Selma Lagerlöfs bøger? Så vil det være oplagt at tage til Mårbacka, hvor I kan besøge hendes smukke hus. Selma Lagerlöf skrev i sit testamente, at huset skulle bevares og åbnes op for offentligheden. Både huset og haven er åben for besøgende og en guidet tur rundt på stedet, giver jer et rigtig godt indblik i hendes liv og arbejde. På stedet er der også en lille café.
Der er mange andre spændende seværdigheder og museer, som I kan krydre jeres ferie med, så tøv ikke med at booke et af feriehusene i Västmanland, hvis I drømmer om svensk idyl og masser af nye oplevelser.
Mange tror fejlagtigt, at sommerhusene og hytterne i Sverige kun kan lejes om sommeren, men faktum er, at du hos NOVASOL Feriehusudlejning kan leje hytter og feriehuse, som passer til en ferie året rundt. I løbet af efteråret er det populært at fiske og Sverige er et eldoroado for jer der elsker lystfiskeriet. Vinteren tiltrækker både skientusiaster og dem, der bare gerne vil nyde de smukke hvide landskaber og måske tage en tur på kælken. Hvis I gerne vil på skiferie i Sverige, så har vi flere hytter tæt på diverse skiområder som f.eks. Isaberg, Branäs og Vallåsen. Om foråret vækkes naturen og lyser landskaberne op i friske forårsfarver. Lej f.eks. et sommerhus nær en af de mange søer og tag på sejltur, hvor I rigtig kan nyde de smukke omgivelser. Naturen i Sverige varierer meget efter årstiderne og byder derfor på nye spændende oplevelser året rundt.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en rabatkode, som du kan bruge på din første booking!
Lad os inspirere dig til din næste ferie – modtag vores nyhedsbrev med gode tilbud på alt lige fra en hyggelig sommerhustur i vores egen baghave til nye rejseeventyr i en feriebolig rundt om i Europa.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.