Beskrivelse
Hold ferie i et hyggeligt, rødmalet hus med en forrygende panoramaudsigt.
Dette hyggelige hus med en vidunderlig udsigt over Åraksfjorden er det helt rigtige sted til jeres næste ferie. Huset er charmerende indrettet og byder bl.a. på behagelige sovepladser under det hyggelige, spidse tag samt en meget lys opholdsstue med udsigt til de eventyrlige omgivelser.
Terrassen er uden tvivl et kæmpe højdepunkt. Her kan I sidde og nyde solen og feriens måltider, mens I lader blikket vandre over fjorden og bjergene. Huset ligger så tæt på vandet, at det er lige før, I kan kaste fiskestangen fra terrassen. Der er en fiskerenseplads ved huset, og I har også en grill til rådighed, så her kan I selv fange og tilberede aftensmaden.
Huset ligger i et område med talrige muligheder for en aktiv ferie. Der er diverse afmærkede cykel- og vandrestier i nærheden til at udforske det spektakulære område, som byder på et rigt dyre- og planteliv.
Glæd jer til en fantastisk ferie i et hyggeligt hus med en udsigt, I sjældent vil glemme.