Drømmer I om en ferie helt nede i gear, omgivet af hav til alle sider? Så er ferie i Kroatien lige noget for jer. I hele Kroatien finder I mange forskellige skønne øer, hvor vi også udlejer både feriehuse og lejligheder. En af øerne er Rab, hvor I kan vælge, at holde ferie i byen Banjol.
Den lille attraktive by Banjol ligger på øen Rab mellem byerne Rab (ja, den hedder det samme som øen) og Barbat. Langs kysten i Banjol findes flere små romantiske havne, hvor de lokale fiskere holder til. Via promenaden, der har en vidunderlig udsigt over den gamle bydel og havet, kan I spadsere til den gamle by Rab. Banjols gamle bydel har et hyggeligt centrum med smalle gader og et lille torv. Overalt i byen mærkes duften af cypresser og den friske havluft. Der findes tre dejlige sandstrande i Banjol og det krystalklare vand indbyder til en forfriskende dukkert. Tag snorklen med og udforsk det spændende liv under havets overflade.
Byens strande hedder alle Padova og er nummereret som Padova 1, Padova 2 og Padova 3. Alle tre strande er sandstrande, hvilket er sjældent i Kroatien, men på øen Rab, finder I faktisk ikke mindre end 30 sandstrande, og her kan I, til enhver tid, finde jeres egen romantiske bugt ved det krystalklare vand. På alle tre strande i Banjol finder I parkering, toiletter og mulighed for at købe lette måltider i nærheden.
Øen Rab har en lang og turbulent historie. Der findes derfor masser af historiske og kulturelle seværdigheder fra mange tidsperioder og i forskellige stilarter. Gå på opdagelse i nogle af øens mange kirker, der som regel ligger højt og derfor har en betagende udsigt over havet. I kan også besøge det gamle St. Euphemias kloster, som i dag fungerer som museum og se samlingen af sjældne skrifter og bøger. I byen Rab kan I slentre en tur i de pittoreske gader og se byens 4 klokketårne fra 1100-tallet. I Rab findes også en meget romantisk havnepromonade og masser af hyggelige fortovscafeer.
Tag på ø-rundtur i jeres egen bil og bestem selv farten. Undervejs kommer I igennem idylliske olivenlunde, grønne vinmarker og små hyggelige landsbyer. Husk badetøjet, så I kan tage en pause i en af de mange afsidesliggende vige med krystalklart vand. Der arrangeres masser af forskellige bådturer fra øen. Tag med på en tur i en båd med glasbund og udforsk livet under havets overflade, eller tag på en guidet fiske- eller badetur.
Der findes også et meget alsidigt tilbud af aktiviteter på Rab. Deltag f.eks. på guidede cykel- eller vandreture, hvor I kommer helt tæt på naturens skønhed. I kan også sejle i kano eller kajak, dykke, klatre, fiske og spille tennis.
Man spiser utrolig godt (og billigt) på Rab. Der findes restauranter og Konobaer (kan sammenlignes med vores kroer) overalt på øen. Her kan I smage på lækre specialiteter som f.eks. grillede fisk og skaldyr, lokal vin, grappa, olivenolie og øens særlige salviehonning. Måltiderne tilberedes ofte over åben ild af friske råvarer og efter gamle opskrift.
Der findes flere færgeruter til øen, men den letteste (hurtigste og billigste) er fra Stinica færgehavnen på fastlandet til Mišnjak på Rab. Turen tager 15 minutter og i sommerperioden sejles der konstant frem og tilbage.
Der er utallige muligheder for, at hold en dejlig ø-ferie i Kroatien, som har omkring 1.200 øer af forskellig størrelse. Ikke alle øer er beboede, men en stor del er. Rab ligger i området ved Kvarnerbugten. Et område hvor NOVASOL både kan tilbyde ferieboliger på flere øer samt på fastlandet. Blandt ferieboligerne ved Kvarnerbugten finder I både store feriehuse med egen pool samt mindre lejligheder. I har derfor mange muligheder, uanset om I rejser en stor gruppe eller som par. Vælger I at leje en bolig på fastlandet, kan I nemt komme ud og opleve de forskellige øer. Der arrangeres mange ture og I kan også tage færgerne p egen hånd og selv udforske øerne. Måske bliver I så betaget af ø-livet, at næste ferie kommer til gå til en af de mange skønne øer i Kroatien.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en rabatkode, som du kan bruge på din første booking!
Lad os inspirere dig med gode tilbud og idéer til ferier – fra hyggelige sommerhusture i vores egen baghave til solrige eventyr i Kroatien, Spanien og andre spændende destinationer i Europa.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.