Feriehuse i Krapinske Toplice

Drømmer du om at holde en afslappet ferie i smukke omgivelser? Så bør du vende blikket mod Krapinske Toplice i det kontinentale Kroatien. Denne charmerende destination byder på alt fra smuk natur til historiske slotte, så lige gyldig hvad du er interesseret i, kan du opleve det, når du vælger at holde ferien netop her. NOVASOL har et bredt udvalg af ferieboliger i hele Kroatien, så det bliver ikke noget problem at finde et feriehus, der passer til netop dig og dine behov. Hvad end du rejser med vennerne, familien eller du skal på et romantisk afbræk for to, så har vi huset til dig.

Ferie i Kroatien

Populære feriehuse i Krapinske Toplice

Feriehuse med pool i Krapinske Toplice

Feriehuse med fleksibel ankomst i Krapinske Toplice

Naturskønne Kroatien

Det er ingen hemmelighed at den kroatiske natur er i en klasse for sig. Naturen i Kroatien byder på alt fra imponerende bjerge til en smuk flora og fauna, og lejer du et af NOVASOLs feriehuse i Kroatien i Krapinske Toplice, er du aldrig langt fra smukke omgivelser.

Medvednica naturpark er et godt eksempel på netop hvor flot Kroatiens natur er – oplev bjerge, frodige dale og rislende kilder. Hvis du håber på at lære lidt om områdets natur, så er Kamenjak Stubicke Toplice-vandresti udstyret med skilte, der oplyser de besøgende om stedets historie og natur.

Holder du af at mærke vinden i håret, når du træder i pedalerne, mens du er omgivet af et fantastisk sceneri? Jamen så bør du ikke snyde dig selv for at tage en cykeltur på din ferie. Kombinationen af et bredt net af cykelstier og et malerisk landskab, gør Krapinske Toplice til en oplagt destination for cykelentusiaster. Der findes også gode muligheder for at tage et slag golf, når du lejer et feriehus i Kontinental Kroatien.

Ferie i Krapinske Toplice

Attraktioner i Krapinske Toplice

Krapinske Toplice har en lang historie som kurby, hvilket du kan opleve på egen hånd, når du lejer et af NOVASOLs feriehuse i Kroatien. Den første pool i byen blev bygget allerede i 1658 – dengang var det dog kun et hul i jorden omgivet af egetræer, men i dag kan man besøge vandparken Aqua Vivae, der har et areal på over 18.000 m2! Byens turisme kan dateres tilbage til 1868, hvorfra der er blevet fundet en prisliste over indkvartering i byen.

Tager man på en tur lidt uden for byen kan man opleve slotte som Veliki Tabor og Trakoscan. Veliki Tabor er et gotisk slot med en tragisk historie; i middelalderen blev sønnen af Veliki Tabors ejer forelsket i en fattig pige, men hans far var imod deres kærlighed, så han fik hende druknet – det siges at man stadig kan høre hende græde inde på slottet. Trakoscan slottet har heldigvis ikke lige så sørgelig en historie, men der er til gengæld flere legender om, hvor slottet fik sit navn fra.

Er du en af dem, der elsker at komme hjem med noget nyt tøj i kufferten, så bør du tage et smut forbi Roses designeroutlet, hvor din shoppelyst nok skal blive tilfredsstillet.

Oplev Zagreb på din ferie i Krapinske Toplice

Udflugter fra dit feriehus i Krapinske Toplice

Det kan være en fordel at leje en bil, når man bor i et feriehus i Kontinental Kroatien, da man så frit kan køre til de mange oplevelser som regionen har at byde på – og eventuelt tage på nogle længere ture til for eksempelhovedstaden Zagreb, der ligger cirka en time væk fra Krapinske Toplice. Her kan man tage på spændende museer, slentre rundt i de hyggelige og gamle bydele, samt smage på kroatiske delikatesser på de mange restauranter og caféer.

Ønsker man også at opleve den fantastiske kystlinje som Kroatien er så kendt for, kan man også tage til kystbyer som Opatija og Rijeka – det tager dog lidt mere en to timer at komme dertil, så har man børn med på ferien, kan det anbefales at tage et stop undervejs og strække benene lidt.

NY HER HOS NOVASOL?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en rabatkode, som du kan bruge på din første booking!

Lad os inspirere dig til din næste ferie – modtag vores nyhedsbrev med gode tilbud på alt lige fra en hyggelig sommerhustur i vores egen baghave til nye rejseeventyr i en feriebolig rundt om i Europa.

Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.