Toscanske ferieboliger i Colle di Val d´Elsa

Midt imellem Firenze og Sienna finder I den maleriske by Colle di Val d´Elsa. Dermed er en feriebolig i Colle di Val d´Elsa det perfekte udgangspunkt for, at udforske Toscanas mange spændende seværdigheder. Byen er bogstavelig talt delt i to – nemlig en øvre og nedre del med hver sit særpræg. Den øvre historiske del af byen ligger højt på en bakke med velbevarede forsvarsværker samt en afslappet stemning. I de snævre gader finder I ingen fancy butikker, men hyggelige restauranter og små, intime cafeer. Her hersker en historisk stemning og fred og ro. I den nedre del af byen finder I alle de sjove butikker og en livlig atmosfære. Det er her I møder lokalbefolkningen, på de udendørs cafeer, hvor verdenssituationen bliver vendt. Det er også her, der er musik og gang i gaden, når mørket falder på. Med en ferielejlighed i Colle di Val d´Elsa får I derfor det bedste af to verdener, mens I holder ferie i Italien. Selvom Toscana primært ligger inde i landet, behøver I ikke undvære en svalende dukkert på varme sommerdage, I vælger bare en feriebolig med pool i Colle di Val d´Elsa.

Feriehus med pool i Colle di Val d´Elsa

Hvad kan der opleves i Colle di Val d´Elsa?

Colle di Val d'Elsa er især kendt for produktion af krystalglas og uld. I den nedre del af byen, finder I byens Krystal Museum, hvor I med egne øjne kan se, hvordan de smukke vinglas bliver til. Det er også her, I kan gå på opdagelse i spændende butikker og hænge ud på en bar med udendørs servering. Resten af byens seværdigheder findes i den historiske, øvre del af byen. Se de gamle bastioner fra 1200-tallet og besøg domkirken, der er bygget i 1600-tallet. På domkirkepladsen, Piazza del Duomo, ligger også byens smukke rådhus og flere hyggelige cafeer. Overalt er de smalle stræder omkranset af historiske bygninger. Med et feriehus i Colle di Val d´Elsa, kommer I helt tæt på lokalbefolkningen i den lille, hyggelige by.

Seværdigheder ved Colle di Val d´Elsa

På udflugt fra feriehuset i Colle di Val d´Elsa

Når I lejer feriebolig i Toscana, bor I midt i et af verdens mest berømte vindistrikter. Colle di Val d´Elsa ligger i Chianti distriktet. I området mødes I af mange frodige vinmarker. Tag på besøg på en lokal vingård og få indblik i produktionen og smagsprøver på de gyldne dråber. Når I lader en feriebolig i Colle di Val d´Elsa danne rammen om jeres ferie i Italien, kan I også besøge skønne byer som San Gimignano, Sienna og Firenze. Middelalderbyen San Gimignano ligger på en bakketop, og har stort set samme udseende som den havde i middelalderen – her mærker I virkelig historiens vingesus. De 15 tårne kan ses vidt omkring og i byens hyggelige gader og på de pittoreske pladser, kan I nyde en lækker frokost og indsnuse den dejlige atmosfære. Sienna ligger smukt i et bakket landskab, omgivet af olivenlunde og frodige vinmarker. Også her hersker der en særlig middelalderlig stemning. Byen har utrolig mange seværdigheder, der er et besøg værd. Et besøg i Firenze er et must, men I er næppe de eneste besøgende. I bør derfor væbne jer med lidt ekstra  tålmodighed, for Firenze er velbesøgt i højsæsonen. Til gengæld er det en kæmpe oplevelse, at slentre rundt blandt de historiske bygninger, der er kendt og elsket overalt i verden.

Landskab i Colle di Val d´Elsa

Aktive feriedage med god mad i Colle di Val d´Elsa

Når I lejer et feriehus i Colle di Val d´Elsa, har I mulighed for at opleve den skønne natur og de frodige omgivelser på vandreture, på cykel eller til hest. Skal det være lidt vildere, kan I tage på en luftballontur og se det hele fra oven.

Når I vælger at holde jeres ferie i en feriebolig i Italien, er I sikre på, at få masser af lækre smagsoplevelser. Det er ikke uden grund, at det italienske køkken har bredt sig til hele verden. Som hovedregel bruger man relativt få, men friske råbvarer i de enkle retter. I kan veksle mellem at spise ude og tilberede jeres egne lækre måltider i feriehuset, hvor I benytter de solmodne grøntsager og friske råvare, som kan købes på byens marked. En af fordelene ved at holde ferie i et privat feriehus er jo, at I kan kokkerere i fred og ro og indtage jeres måltider under åben himmel, på jeres egen terrasse.

I skal vælge at leje en feriebolig i Colle di Val d´Elsa, hvis I opleve alle de fantastiske seværdigheder Toscana kan byde på, men samtidig vil bo i rolige omgivelser med en autentisk atmosfære og skøn natur.

Fordele og rabatter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en rabatkode, som du kan bruge på din første booking!

Lad os inspirere dig med gode tilbud og idéer til ferier – fra hyggelige sommerhusture i vores egen baghave til solrige eventyr i Kroatien, Spanien og andre spændende destinationer i Europa.

Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.