Den lille pittoreske by Levie ligger fredeligt i bjergområdet Alta Rocca på den sydlige del af Korsika, langt fra masseturisme og hurlumhej. Byen er omgivet af frodig natur og er perfekt til skønne vandreture med indbygget picnic. I de små smalle gader leves livet i et adstadig tempo, og udenfor byens huse sidder de lokale indbyggere og vender verdenssituationen. Byens historie går helt tilbage til Bronzealderen og kun nogle 100 meter fra bygrænsen, kan I stadig se udgravninger af bronzealder landsbyen Cucuruzzu. Vil I opleve det autentiske Korsika, er Levie et særdeles godt udgangspunkt.
Oplev det spændende Alta Rocca Museum der rummer en udstilling over modstandskampen under 2. verdenskrig. I kan også besøge det lokale træskærer værksted, hvor man stadig arbejder efter de gamle traditioner. Lad vejen gå forbi møllerne i Saint Lucia Tallano og Olmiccia og smag på deres helt unikke olivenolier. Tæt på finder I ruinerne af middelalderslottet Capula, hvor I rigtig kan mærke historiens vingesus. I byens centrum ligger det hyggelige landbytorv med den lille kirke.
Alta Rocca er en del af den regionale naturpark Korsika. Det beskyttede område er kendt for sin vilde skønhed og spændende flora og fauna. Overalt i området finder I vandrestier som giver jer mulighed for at udforske det bjergrige område med skove, rislende vandløb og vidunderlige udsigter. I kan også følge et historisk, gammelt muldyrspor og få fornemmelse af hvordan man transportere sig rundt før der blev anlagt veje. Endelig kan I vandre på en del af ”Mare a Mare” som strækker sig gennem hele området. Vil I have en ekstra oplevelse med hjem fra ferien, kan prøve kræfter med canyoning, klatring, mountainbike, klatring osv.
Der er ca. 23 km. til de skønne strande ved Porto Vecchio. Der findes selvfølgelig masser af strande overalt på Korsika, så her er blot et lille udpluk af de nærmeste.
Palombaggia beach: Stranden ligger sydøst for Porto Veccio i en klippebugt med fint sand og klitter. Stranden er en af de mest populære på Korsika og har flere gange optrådt på ”top 10” strandlister overalt i verden. Her findes gode parkeringsforhold og flere restauranter og barer. I forlængelse af stranden ligger endnu en strand, nemlig Tamaricciu Beach. Denne strand minder om Palombaggia beach, men da man skal gå lidt længere for at komme hertil, er den knap så besøgt og her er derfor god plads.
Roccapina Beach: Stranden ligger mellem Bonifacio og Sartene og er måske den smukkest beliggende strand på Korsika. Man kan vælge at komme til stranden af en vandrerute som det tager ca. 30 minutter at gå. På turen får I den mest spektakulære udsigt. Ellers kan I vælge den mere direkte rute fra parkeringspladsen. Når I kommer frem mødes I af en naturlig bugt med klipper på begge sider og den mest fantastiske sandstrand.
Der er utrolig meget at se og opleve på Korsika, så det kan blive vanskeligt at nå det hele! I bør dog sætte tid af til et besøg i Porto Vecchio og gå på opdagelse i de små, smalle gader der emmer af historie. Her finder I små, spændende butikker og boder med lokale specialiteter og kunsthåndværk. På byens torv samles unge og gamle og nyder et glas vin på én af de mange udendørs cafeer. Cafeer og restauranter finder I også på den livlige Marina med udsigt til de mange flotte lystbåde og sejlskibe.
Når I bruger en feriebolig i Levie som base for jeres ferie på Korsika, har I mulighed for at slappe af og planlægge ferien fra dag til dag. I kan nyde jeres måltider under åben himmel og komme tæt på den autentiske atmosfære og lokalbefolkningen. Korsika er måske ikke det sted I først tænker på, når I har valgt at holde ferie i Frankrig. Men Korsika byder på ø-ferie når det er skønnest, så tag endelig et kig på øen, når I er ved at finde jeres næste feriebolig hos NOVASOL.
Lande
Regioner
Områder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en rabatkode, som du kan bruge på din første booking!
Lad os inspirere dig til din næste ferie – modtag vores nyhedsbrev med gode tilbud på alt lige fra en hyggelig sommerhustur i vores egen baghave til nye rejseeventyr i en feriebolig rundt om i Europa.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.