Øst for Vättern ligger dette dejlige feriehus ud til Visjön. Slå dørene op til en lys og komfortabel bolig, som er elegant indrettet. Tilbring hyggelige stunder over dagens måltider i den lyse opholdsstue og nyd varmen fra brændeovnen på kølige aftener, mens I beundrer udsigten til landskabet.
Fra stuen træder man ud på en stor træterrasse med havemøbler til solrige eftermiddage. Slip børnene løs på græsplænen, mens I slapper af med en god kop kaffe. Der er også en grill til de stemningsfulde sommeraftener.
Som småbørnsfamilie får I en god placering, for der ligger en rigtig god legeplads få skridt væk. Tag til den nærliggende sø, hvis I vil bade eller fiske. Eller pak en køletaske og kør en tur til Vättern, hvor I kan tilbringe en fantastisk dag ved vandet.
Der er lagt op til en afslappende familieferie, hvor I får base i dette skønne hus.