Velkommen til dette højtliggende hus, hvor I som familie får en vidunderlig base for en ferie med store naturoplevelser. Huset er nydeligt indrettet med et vellykket mix af det rustikke og det moderne, der skaber en helhedsoplevelse, som det er nemt at sænke skuldrene i. Hvis vejret viser tænder, kan I fyre op i brændeovnen, der giver varme og et knitrende lydtapet til madlavningen i det veludstyrede køkken og måltiderne ved spisebordet af træ.
På de varme dage kan I trække udenfor og nyde solen lige fra morgenstunden. Nyd roen, udsigten og den smukke natur med en god kop kaffe, inden I leger med børnene eller udfordrer flokken til et slag petanque, bordtennis eller badminton. Og måske I skal tilberede nogle saftige bøffer på grillen under den lune aftensol?
Fra terrassen har I en vidunderlig udsigt over vandet, og I har kun få minutters gang ned til jeres helt egen strand med badebro og stige. Her kan de helt morgenfriske begynde dagen med en frisk dukkert inden morgenmaden. Fyld dagene op med badeture, lystfiskeri og lej en båd eller et SUP-bræt, så I kan opleve naturen fra vandsiden.
God ferie.