Kun nogle få skridt fra en af Rügens smukkeste strande ligger denne ferielejlighed med lækre kvalitetsløsninger, hvor I kan nyde et luksuiøst ophold året rundt.
I Prora Solitaire er der individuelle og luksuøse ferielejligheder samt et 1000 m² stort wellness anlæg med tema-saunaer, fitnessapparater og en svømmehal. Andre bekvemmeligheder: restaurant og egen bar. I hver lejlighed er der trådløst internet, tv og et moderne køkken.
Denne ferielejlighed giver jer de bedste rammer til at slappe af og have det rart. De eksklusive møbler er udvalgt med stor omhu, og udtrykket virker elegant og harmonisk. Intet ved indretningen er overladt til tilfældighederne, og der er lagt vægt på et godt indeklima samt allergivenlige materialer. I det topudstyrede køkken er der alt I kan drømme om, så her er det dejligt at lave maden sammen, måske med en god kop kaffe fra den NESPRESSO-maskinen (medbring selv jeres yndlings-kaffekapsler).
Denne eksklusive etværelseslejlighed er den perfekte bolig til en drømmeferie for to på den smukke ø Rügen. Lejligheden er raffineret indrettet, så I kan finde alt, som I har brug for på lidt plads: Det praktiske køkkenhjørne med spisebord, soveområde med boksmadras af høj kvalitet, et hyggeligt dagligområde og naturligvis lejlighedens highlight, jeres egen terasse.
I forbindelse med ferielejlighederne i Prora Solitaire er der et parklignende havelandskab med udendørs pool, grillplads, opholdsområder og lokalt plante- og dyreliv. Haven står eksklusivt til rådighed for gæsterne i Prora Solitaire, og den er afskærmet fra stranden af en lille fyrreskov.
Som gæster på Prora Solitaire har I et generøst wellnessområde til rådighed. Her er der ikke kun en stor indendørs pool med børnebassin, men også forskellige saunaer, hvileområder, fitnessområde samt muligheden for massage og andre services, som I kan bestille i receptionen.
Flere gange om ugen kan I deltage ganske gratis i både yogakurser eller fitnesstræning med erfarne trænere. På udeområdet er der desuden en basketballkurv, en petanquebane, udendørs skak og to bordtennisborde, som I kan benytte gratis. Som gæster på Prora Solitaire kan I drage fordel af den eksklusive halvpension i BREAK café/restaurant eller bare spise morgenmad (betales separat).
I kan stille bilen mod gebyr på stedet i husets eget parkeringshus. I et særskilt rum på anden sal står vaskemaskiner og tørretumblere til rådighed for gæsterne mod gebyr.