Kun nogle få skridt fra en af Rügens smukkeste strande ligger denne ferielejlighed med lækre kvalitetsløsninger, hvor I kan nyde et luksuiøst ophold året rundt.
Et af Tysklands største mindesmærker er blevet forvandlet til et sandt ferieparadis. Her finder I moderne lejligheder med flot design, lige ud til den forrygende 7 km lange strand ved Prorer Wiek, hvor kridtklipperne og det glasklare vand næsten skaber følelsen af at holde ferie nede sydpå. Langs strandpromenaden er der caféer, restauranter og små butikker til jeres daglige behov. Således kan I ikke kun slappe af på jeres private balkon med et glas vin, men også i husets egen Prora Solitaire Bar, hvor I kan drikke jeres morgenkaffe eller mødes til en drink efter en dejlig dag på stranden.
Denne ferielejlighed giver jer de bedste rammer til at slappe af og have det rart. De eksklusive møbler er udvalgt med stor omhu, og udtrykket virker elegant og harmonisk. Intet ved indretningen er overladt til tilfældighederne, og der er lagt vægt på et godt indeklima samt allergivenlige materialer. I det topudstyrede køkken er der alt I kan drømme om, så her er det dejligt at lave maden sammen, måske med en god kop kaffe fra den NESPRESSO-maskinen (medbring selv jeres yndlings-kaffekapsler).
Den eksklusive etværelseslejlighed er det perfekte valg til en drømmedejlig ferie for to, på den skønne ferieø Rügen. Den lille lejlighed er raffineret indrettet, så her finder I alt hvad I behøver til en afslappet ferie: et praktisk køkkenhjørne samt spisebord, skønne boksmadrasser til at sove på og en hyggelig og lys stue og ikke mindst det bedste ved lejligheden: en skøn terrasse nær stranden (lejligheder i stuen) eller privat balkon med udsigt ud over haveanlægget, den smukke strandskov med krogede fyrretræer og bag den, den funklende Østersø (lejligheder på første sal). Sofaen i stuen laves nemt om til to bekvemme sovemuligheder.
I forbindelse med ferielejlighederne i Prora Solitaire er der et parklignende havelandskab med udendørs pool, grillplads, opholdsområder og lokalt plante- og dyreliv. Haven står eksklusivt til rådighed for gæsterne i Prora Solitaire, og den er afskærmet fra stranden bag en lille fyrreskov. Her er I landet i en sand oase for krop, sind og sjæl i alle årstider.
Som gæster på Prora Solitaire har I også et generøst wellnessområde til rådighed, som I på kolde dage kan nå fra jeres lejlighed uden at skulle forlade bygningen. Her er der ikke kun en stor indendørs pool med børnebassin, men også forskellige saunaer, hvileområder, fitnessområde med redskaber samt muligheden for massage og andre services, som I kan bestille i receptionen.
Flere gange om ugen kan I deltage ganske gratis i både yogakurser eller fitnesstræning med erfarne trænere. På udeområdet er der desuden en basketballkurv, en petanquebane, udendørs skak og to bordtennisborde, som I kan benytte gratis. Som gæster på Prora Solitaire kan I drage fordel af den eksklusive halvpension i BREAK café/restaurant eller bare spise morgenmad (betales separat).
I kan stille bilen mod gebyr på stedet i husets eget parkeringshus. I et særskilt rum på anden sal står vaskemaskiner og tørretumblere til rådighed for gæsterne mod gebyr.