Det børnevenlige hus ligger ud til den slaviske slette i et smukt landskab, så her kan I nyde en enestående udsigt. Har I planer om en tur med jeres gode venner, er der også sengepladser nok til to-tre familier. Indretningen er varm og hjemlig med fine detaljer i form af trælofterne, trappen og det minimalistiske køkken. Nyd dagens måltider sammen i alrummet, mens ilden knitrer i brændeovnen og læn jer senere godt tilbage i den komfortable sofa.
Der er også gode betingelser for at slappe af udendørs, for uden for huset har I adgang til en dejlig have, og rundt om grunden bliver I mødt af smuk natur. Solskinsdagene kan tilbringes på langs i liggestolene, kun afløst af nogle friske runder i poolen.
Huset er omgivet af frugtplantager, marker og enge. Glæd jer til at smage en lang række lokalproducerede varer og vine fra Kutjevac-vingården. Gå heller ikke glip af en tur til Papuk Naturparks fiskesøer, som I kan tilgå via et stort netværk af cykel- og vandrestier, det berømte stutteri Lipica og Becar Museum, som ligger i Pleternica.