I flotte omgivelser helt tæt på fjorden finder I dette lyse, hjemlige feriehus. Huset er godt indrettet med masser af detaljer i træ og flere hyggekroge, som giver den rigtige sommerhusstemning. Her får I bl.a. et flot køkken og en dejlig stue, hvor I takket være de store vinduespartier kan nyde udsigten til naturen både fra spisebordet og fra sofamøblementet.
På de rummelige, åbne terrasser omkring huset finder I en skøn oase for afslapning og ro. Her kan I nyde feriens måltider i det fri, fordybe jer i spændende ferielæsning og lade blikket vandre hen over den spejlblanke fjord. Har I børn, vil de elske at lege på den grønne grund, og om aftenen kan hele familien samles til en hyggelig grillaften.
Der er kun 100 m til de nærmeste bademuligheder i fjorden, som også lægger op til mange, flotte gåture langsvandet. Lystfiskere finder her også gode forhold. Oplev Limfjordens magiske landskaber og dens mange øer og halvøer, som lokker med store naturoplevelser.
Glæd jer til at nyde roen i dette feriehus og til den fantastiske udsigt over Limfjorden.