Årets store familiesammenkomst venter i dette luksushus med pool og wellness tæt på Ålbæk Strand.
Velkommen til dette rummelige hus, hvor I får den perfekte base for et ophold med hele familien med flere generationer samlet under ét tag. Huset ligger på en stor grund i fredelige omgivelser, og ude som inde er huset udstyret med en lang række faciliteter, der sikrer fuld komfort og masser af sjov for alle aldre. Prikken over i'et er den indendørs swimmingpool, hvor børnene kan plaske rundt og suse ned af rutsjebanen, mens de voksne tager den lidt mere med ro og sveder igennem i saunaen. Køkkenet er moderne og veludstyret, så lad kokkene kræse om madlavningen, mens andre dækker op ved spisebordene eller duellerer i aktivitetsrummet i et slag pool eller bordfodbold. Huset er virkelig flot indrettet med velvalgte materialer, komfortable møbler og moderne bekvemmeligheder over hele linjen, så I kommer ikke til at mangle det mindste.
På de varme dage kan børnene løbe frit rundt og lege i haven lige fra morgenstunden, mens de voksne kan nyde en god kop kaffe på terrassen. Er solen lige ved at få jer, kan I køle jer lækkert af under den udendørs bruser, og hvis vejret holder hele dagen, kan I købe stort ind til et lækkert grillmåltid i det grønne. Og måske I skal forkæle jer selv med en aftentur i spabadet under stjernerne?
I bor i behagelig gåafstand fra stranden, hvor I kan nyde solen, det fine sand og dyppe jer i Kattegat. Er I sultne efter oplevelser, er den imponerende flyvesandsklit Råbjerg Mile, Råbjerg Mose fuglereservat, Eagleworld og Ålbæk Klitplantage helt oplagte udflugtsmål. Om sommeren kan I gøre et godt fund på Aalbæk Marked med mange boder og musik. En tur til herlige Skagen er naturligvis selvskrevet, og for de kunstinteresserede er Skagens Kunstmuseer en selvfølgelighed. Grenens sandede odde er et uforglemmeligt sted, hvor I kan beundre det magiske møde mellem Vesterhavet og Kattegat.
God ferie.