Dette skønne hus ligger lige ned til stranden. I kan faktisk sidde i stuen eller på terrassen og nyde den pragtfulde havudsigt. Overalt i huset er der anvendt gedigne materialer. I stuen er der trægulv, i køkken og bad klinkegulv - overalt med gulvvarme. Indretningen er særdeles smagfuld med lækre møbler og smukke farver. De store vinduer i stuen og karnappen i køkkenet sørger for et perfekt lysindfald. Den store terrasse rundt om huset er perfekt, når I vil solbade. Over alt i huset kan I benytte den trådløse internetforbindelse.
Øen Als byder på skønne oplevelser for hele familien. Rundt om hele Als er der vand og mange dejlige strande. I kan tage på dejlige vandreture i den storslåede natur, og besøge nogle af de mange historiske museer og monumenter, der ligger spredt på øen. Besøg Oplevelsesparken Universe med masser af oplevelser bl.a. ParadropVR, VR Coaster, Sky Trail, Science Show og meget mere. I kan også køre en tur til Nord-Als og se Nordborg Slots smukke slotspark (der er ikke adgang til slottet) eller til Sønderborg med det imponerende Sønderborg Slot, der holder åben året rundt og rummer sønderjysk historie med flere udstillinger fra middelalderen og fremefter, oplev fangehullet, riddersalen og slotskirken. I sommerperioden opføres her et show hvor ryttere er iklædt middelalderdragter og dyster i ringridning på banen langs den østvendte mur. Den Europæiske Kvalitetsvandrevej Gendarmstien er også en stor oplevelse, hvis I elsker at vandre i smuk natur. Den går fra Padborg ved grænsen til Skovby på Als. Følg et stykke af den afmærkede sti, der løber langs vandet, marker og gennem skov, og oplev sjældne planter og dyr, interessant habitater og landskaber fra fugle, frøer, orkideer til stenrev, tunneldale og klinter. I Historiecenter Dybbøl Banke skildres krigen mellem danskerne og preusserne i 1864. I kan gå på opdagelse i baraklejren der kaldes Soldaterbyen, søge i ly for granaterne og besøge skansen. Lige ved siden af ligger Dybbøl Mølle med en udstilling om møllens historie, og hvor I kan prøve at male mel på en håndkværn.