Vi elsker kør selv-ferie, og hvert år pakker tusindvis af danskere bilen og sætter kursen mod sol og sommer i Sydeuropa. Når du vælger kør selv-ferie bliver turen en del af ferien, og udover de mange oplevelser undervejs, giver bilen dig masser af frihed og fleksibilitet, når du endelig når frem. Planlæg din kør selv-ferie sammen med NOVASOL, og glæd dig til at udforske Europa og opdage dets mange vidunderlige regioner, spændende byer og populære seværdigheder. Du kan læse meget mere om mulighederne for kør selv-ferie herunder.
2.5
ud af 5
12. apr.•7 nætter
4.2
ud af 5
26. apr.•7 nætter
5
ud af 5
30. apr.•7 nætter
Kør selv-ferie er den perfekte måde at komme frem til din feriebolig på. Her er det jer der sætter kursen, og undervejs kan du køre af Autobahn og tage på de der små afstikkere og omveje, der er med til at gøre sommerferien endnu mere mindeværdig. Hos NOVASOL kan du vælge imellem mere end 50.000 unikke ferieboliger på tværs af 19 lande i Europa, der kan lejes i helt ned til én dag ad gangen. Gør drømmen om kør selv-ferie til virkelighed sammen med NOVASOL, og find inspiration til den perfekte kør selv-destination herunder.
En kør selv ferie til Italien er altid populær for hele familien. Støvlelandet charmerer med masser af sol, gode strande og mad og drikke, der får munden til at løbe i vand. De fleste sætter GPS’en mod de mange populære destinationer i Norditalien, herunder de norditalienske søer med Gardasøen som den mest kendte. Andre populære kør selv-destinationer i Italien er Ligurien, Toscana og Lidoen i Veneto.
Tyskland er spækket med store ferieoplevelser, der uden tvivl er en omvej værd. Her kan du både opdage spændende metropoler og vaskeægte bondeidyl, og især i Sydtyskland, der ligger for foden af Alperne, gemmer der sig skjulte perler bag hver eneste afkørsel. Uanset om Tyskland bare er et stop på vejen eller slutdestinationen, så kan du glæde dig til at gå på opdagelse i landets mange spændende kør selv-destinationer som vinregionen Mosel, naturskønne Schwarzwald eller Bayern og dens idylliske bjergbyer. En kør selv ferie i Tyskland byder på mange eventyr for både børn og voksne.
Mange tror, at der er for langt til Kroatien til at køre selv, men sandheden er, at der faktisk ikke er længere til Kroatien end der er til Italien og Sydfrankrig. Derfor er det et oplagt valg at tage på en kør selv-ferie til Kroatien, og du kan blandt andet glæde dig til kridhvide strande, krystalklart vand og historiske byer langs Adriaterhavet. Alt sammen til den halve pris. Sæt eksempelvis kursen mod de mange populære destinationer i Istrien og Kvarnerbugten i den nordlige del af Kroatien.
Frankrig er en af de allermest populære kør selv-destinationer blandt danskerne, og det er der mange gode grunde til. Her kan du glæde dig til at udforske de franske provinser og opdage kunst, kultur og historiske byer på din vej ned mod Middelhavet. Nyd det gode liv i en af Côte d’Azurs populære kystbyer, oplev de ikoniske lavendelmarker i farverige Provence, eller mærk historiens vingesus i Normandiet. Ja, mulighederne er mange, når du tager på kør selv-ferie i Frankrig.
Glæd dig til at indånde den friske bjergluft og de spektakulære alpelandskaber, når du tager på kør selv-ferie i underskønne Østrig. Alpelandet er et populært pitstop på vej mod sol og sommer i Sydeuropa, og der er masser af gode grunde til at bruge et par dage eller tre på at udforske Østrigs smukke natur. Blandt andet i Salzburger Land og Tyrol, hvor du kan snøre vandrestøvlerne og tage på vandretur i det kuperede, men naturskønne terræn.
NOVASOL er Europas største udlejer af sommerhuse og feriebolig, og derfor kan du trygt planlægge din kør selv-ferie sammen med os. Vi har mere end 50.000 unikke ferieboliger i 19 forskellige lande i Europa, og altid noget for enhver smag og til ethvert behov. Både til de voksne og til familiens børn. De fleste af vores ferieboliger tillader også kæledyr, så du kan få plads til hele familien på din kør selv-ferie. Derudover kan du booke mange af vores ferieboliger helt ned til én dag af gangen, så du nemt og fleksibelt kan skræddersy din kør selv-ferie ned igennem Europa.
En af de helt store fordele ved at tage på kør selv-ferie, er den store frihed som følger med. Her bestemmer du helt selv tempoet, antallet af pauser, afstikkere og omveje, og det er ofte de små ting, der er med til at gøre en ferie ekstra mindeværdig.
På den måde kan I tilpasse rytmen og overnatningerne til jeres behov. Måske har chaufføren brug for en overnatning? Måske vil familiens børn gerne besøge en feriepark på ruten. Eller måske har jeres hund brug for et hvil? Fleksibiliteten er i top på en kør-selv-ferie.
Derudover er det også skønt at have en bil til rådighed, når du når frem til din endelige feriebolig, og når du kører selv, slipper du for at bruge penge på at leje en bil eller være afhængig af offentlig transport. NOVASOLs fleksible lejevilkår og kør selv-ferie passer sammen som hånd i handske, og det eneste du skal gøre, er at finde din perfekte vej ned igennem Europa. Så klarer vi resten.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en rabatkode, som du kan bruge på din første booking!
Lad os inspirere dig til din næste ferie – modtag vores nyhedsbrev med gode tilbud på alt lige fra en hyggelig sommerhustur i vores egen baghave til nye rejseeventyr i en feriebolig rundt om i Europa.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.