I ved det nok allerede, at det er vildt populært at holde ferie tæt på vand. I Danmark ligger mange af de ældste sommerhuse direkte i klitterne - hel tæt på havet, for hav og strand har altid stået øverst på ønskelisten, når der skal holdes ferie. Men ikke kun i Danmark er feriehuse og ferielejligheder ved vandet et hit. Dette gør sig gældende uanset hvor i Europa vi kigger hen – folk vil gerne være tæt på vand, særligt i sommerferien.
4.1
ud af 5
18. jan.•7 nætter
5
ud af 5
17. dec.•7 nætter
4.3
ud af 5
25. feb.•7 nætter
Langs hele vores dejlige kyststrækning ligger der hyggelige sommerhusområder. Her kan I finde de klassiske danske sommerhuse, med fokus på hygge, autenticitet og udendørsliv. Gemt mellem klitterne ved Vesterhavet stikker sommerhusene tagene op. Sådan ser et ”ægte” dansk sommerhusområde ud for mange. Om sommerhusene gror marhalm og lyng og stier snor sig gennem landskabet ned til strandene og havet. De store klitter langs hele Vesterhavet er perfekte legepladser for børnene, som triller ned gennem det bløde sand, igen og igen. Andre steder er kysterne mere flade og giver udsyn langt ud i horisonten. Men uanset hvor I vælger at leje et sommerhus nær vandet i Danmark, er der lagt op til dejlige ferieminder, gode gåture og hygge for alle.
Ikke langt fra den danske grænse venter smukke kyststrækninger i Tyskland. Både langs Østersøen og Nordsøen kan I leje feriehuse og ferielejligheder, som ligger ganske tæt på havet. Om sommeren er vejret dejligt og der er basis for en vaskeægte badedag på de flotte sandstrande. Hos NOVASOL kan I leje mange ferieboliger ved de tyske kyster, som ofte ligger i de såkaldte feriehusbyer med flere feriehuse og lejligheder nær hinanden. På øerne Rügen og Usedom kan I også holde ferie nær vandet i fine ferieboliger – så er der virkelig ferie ved vandet i Tyskland.
På den anden side af Øresund er der også lagt op til dejlige ferie ved vandet. For mange er Sverige lige med grønne skove, fjelde og store søer, men faktisk har Sverige også tusindvis af kilometer strande og masser af skønne badesteder samt feriehuse som ligger ganske tæt på vandet. De klippefyldte kyster er ikke kun smukke, de byder også på badevand af meget høj kvalitet. Spring i vandet fra stenen og varm jer på de lune sten efterfølgende. De mange søer og fjorde i Sverige skaber også idylliske feriesteder, hvor I kan nyde ro og fred, mens I bare indsnuser den dejlige atmosfære og indprinter de flotte landskaber i hukommelsen. Mange af feriehusene i Sverige ligger tæt på vandet og med gode terrasser, hvor ferien kan nydes i fulde drag med vandet som nærmeste nabo.
Kroatien er virkelig noget for sig og ikke mindst den smykke kyststrækning betager feriegæster i landet. Det utrolige rene og krystalklare blå hav indbyder til en skøn ferie med masser af sol og varme og ikke mindst mange udfoldelsesmuligheder i vandet. Langs den 6.000 km lange middelhavs kyststrækning er der både klippekyster og strande med alt fra fine perlesten til dejlige sandstrande. De mange øer i Kroatien skaber helt særlige udsigter inde fra land, hvor det blå hav står smuk til de grønne øer og de sandfarvede huse. Fra vandkanten kan I afslutte dagen med de mest imponerende solnedgange, som farver himmel og hav i smukke rød og orange farver. Det er ren wellness at holde ferie ved vandet i Kroatien.
De spanske strande har altid været garanter for dejlige feriedage. Costa del Sol er nok Spaniens mest kendte turistmål. Området ligger lige ud til Middelhavet, omkranset af flotte bjerge og små bjerglandsbyer. På Costa de la Luz mødes I af et utroligt lys, som lyser hele kyststrækningen op. Længere mod øst ved Murcia finder I Costa Blanca, som byder på over 200 kilometer kyst og fantastiske sandstrande. ”Den hvide kyst” er kendt for sine dejlige sandstrande og skarpe klipper, der strækker sig langt ud i brændingen og dermed giver kysten sin kendte profil. På nordøstkysten ved Barcelona ligger Costa Brava og Costa Dorada, som byder på endnu 200 kilometer kyststrækning og sandstrande med vild natur og små charmerende landsbyer i baglandet. Fra NOVASOLs ferieboliger i Spanien langs kysten kan I nemt tage en forfriskende dukkert i det dejlige vand og samtidig nyde de mange solstimer, på langs, i det bløde sand.
Det er ikke kun om sommeren, at vand og strand lokker feriegæster til. I de mere kolde måneder på året, er nærhed til vand også et hit. Her er stemningen anderledes end om sommeren og turene langs vandet foregår med vinterjakke og hue på. Den frisk vind blæser den salte havluft ind i landet og fra nogle sommerhuse kan I dufte havet. Det er lige så forfriskende som på en varm sommerdag. Søpindsvin, hul-sten og måske endda rav skyller op på stranden og bliver til dyrebare skatte, som kan gemmes i fine skrin på børneværelset eller blive til pynt i et stort glas. De større sten er geniale at male på og kan blive til både mariehøns og julenisser eller hvad I nu kan finde på. Efter en god lang gåtur, er det perfekt at vende tilbage til sommerhuset og hygge med stenmaling eller andre kreative ting. Efterårs – og vinterferie i sommerhus ved vandet i Danmark er meget populært og giver en dejlig pause mellem sommeren og julen, hvor tiden kan være lidt lang, når dagene er korte og soltimer få.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en rabatkode, som du kan bruge på din første booking!
Lad os inspirere dig til din næste ferie – modtag vores nyhedsbrev med gode tilbud på alt lige fra en hyggelig sommerhustur i vores egen baghave til nye rejseeventyr i en feriebolig rundt om i Europa.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.