Kongsmark er en lille by på den østlige side af Rømø, hvorfra I kan opleve fantastiske strande, storslået natur og kaste jer ud i et hav af hyggelige familieaktiviteter. En 10 km lang dæmning forbinder Rømø med fastlandet, hvor der venter endnu flere udflugtsmuligheder! I kan derfor nå flere af de fedeste attraktioner med et sommerhus i Danmark, når Rømø står øverst på listen over rejsemål. Lej et sommerhus i Kongsmark, hvis I ønsker en afslappende ferie væk fra hverdagens stress og jag, som I kan nyde I jeres helt eget tempo.
Kongsmark er et rent paradis for alle naturelskere, der lejer et sommerhus på Rømø. Her finder I først og fremmest en fantastsisk sandstrand med få sten og i baglandet det smukkeste naturområde. Rømø består 90% af naturområder med store klitplantager og hedeområder, hvilket også betyder at her findes et rigt dyreliv. Nogle af Danmarks vigtigste områder for trækfugle findes netop på Rømø, såsom vådområderne Flasken, Skiften og Vejlen. Selve Kongsmark er et naturområde med mange fyrretræer og et utal af vandre- og cykelstier giver mulighed for at udforske dette naturskønne område på egen hånd. Et sommerhus i Kongsmark på Rømø giver altså adgang til et fantastisk naturområde, som I kan udforske i jeres helt eget tempo.
Hvis de små ønsker mere fart over feltet kan I prøve den 920 m lange Gokart bane i Skærbæk Gokart Center, hvor I virkelig kan få testet hinandens evner. Den store svømmehal i Skærbæk Fritidscenter vil garanteret også være et hit. Der er yderligere rigtog gode muligheder for at svinge golfkøllen nær Kongsmark, hvor den lokale golfbane byder på 18 huller. Hvis I vil få det bedste ud af Rømøs fantastiske lystfiskermuligheder, kan det anbefales at leje et lystfiskerhus på Rømø, der danner rammen om en lystfiskerferie. Her kan der fiskes langs kysten og ved Rømø Lystfiskerparadis, Renbæk Lystfiskersø nær Skærbæk og i åen Tude, som flyder syd for stranden ved Kongsmark. En række museer rundt omkring på øen byder på ny viden om Rømøs historie og befolkningens levemåde helt tilbage til vikingetiden. Et sommerhus på Rømø vil garanteret danne den perfekte ramme om jeres næste ferie!
Stranden ved Kongsmark er en rolig sandstrand hvor I kan nyde dejlige sommerdage og hvis I bevæger jer over på vestkysten af Rømø, finder I en af Europas bedste sandstrande! Lakolk strand kan prale med 15 km i længden og strandens bredde varierer mellem 1.5 og 6 km alt efter vandstanden, som skifter markant to gange i døgnet. Strandens store bredde betyder at her dyrkes en masse strandaktiviteter i form af f.eks. drageflyvning, kitebuggykørsel, vandring, ridning og windsurfing. Selve stranden består af fint sand og nærmest ingen sten, enkelte klitter, og så har den selvfølgelig det blå flag. Det er muligt at køre bilen helt ned på stranden, men pas på med at parkere for tæt på vandet og hold den skiftende vandstand i minde. Rømø er omkranset af fantastiske strande, så I kan garanteret finde en lille oase, hvor I kan nyde det danske sommervejr.
Når I er på jagt efter et sommerhus i Kongsmark, kan I glæde jer over vores store udvalg af skønne sommerhuse. Alle vores feriehuse er privatejede og har et præg fra husets ejer. I kan leje et enkelt feriehus med de essentielle faciliteter og nyde stilheden i bedste forstand, men ønsker I mere luksus skal I ikke tvivle. NOVASOL udlejer sommerhuse i Kongsmark med alle tænkelige faciliteter, såsom indendørs pool, spa, sauna og havudsigt. Ligegyldigt hvad I er ude efter på jeres ferie på Rømø, så kan et af vores sommerhuse danne den ideelle base til ferien! Husk også at I kan leje et husdyrvenligt feriehus, hvor jeres hund er velkommen uden ekstra omkostninger! Benyt søgekriterierne øverst på siden for at finde det perfekte feriehus på Rømø.
Lande
Regioner
Områder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en rabatkode, som du kan bruge på din første booking!
Lad os inspirere dig til din næste ferie – modtag vores nyhedsbrev med gode tilbud på alt lige fra en hyggelig sommerhustur i vores egen baghave til nye rejseeventyr i en feriebolig rundt om i Europa.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.