Ferie i historisk og kulturrig købstad med udsigt over Grønsund. Sådan sættes scenen, når I lejer et sommerhus i Stubbekøbing beliggende på det smukke, nordlige Falster. Her kan I gå på opdagelse blandt 1700-tallets huse og købmandsgårde og suge rigtigt byliv til jer, mens det bakkede opland disker op med store naturoplevelser og kulturelle perler på en snor.
Netop derfor er Falster populært sommerhusland, der hvert år tiltrækker tusindvis af ferieglade gæster. Vi har et ganske fint udvalg af sommerhuse i Stubbekøbing, der alle rummer jer som par, jeres udvidede familie eller gruppen af venner, der altid rejser sammen. Mange af sommerhusene er indbegrebet af den danske sommerhusdrøm; træbeklædte, godt indrettet med plads til jer alle i stuerne, hvis vejret slår om og en terrasse, der indbyder til hygge i de lange, lyse sommernætter. Som hovedregel er sommerhusene lokaliseret langs kysten på den nordlige del af Falster. Det betyder, at I sagtens kan finde et med panoramaudsigt over mod Bogø og Møn, hvor vi faktisk også har dejlige sommerhuse.
Når I lejer et sommerhus i Stubbekøbing, stempler I ind til en ferie med frihed med fortegn. I bestemmer selv, hvordan jeres dage skal udfyldes, og i hvilket tempo de skal foregå. Det er det smukke ved et sommerhusophold i Danmark; I er herrer i eget sommerhus!
4
ud af 5
21. jun.•7 nætter
Naturen på disse breddegrader er indbegrebet af Danmark; bølgende marker i grønne og gule nuancer, blikstille sund, søer, enge og frodige bøgeskove. Det er altså oplagt, at I søger ud i den, når I lejer et sommerhus i Stubbekøbing. Hvad end I elsker at udforske jeres omgivelser på to ben eller to hjul, så byder området på omfangsrige ruter, der leder jer rundt til alt det bedste. Besøg fx Næsgård, der byder på pittoresk udsigt ud over Møn og eller Hesnæs, hvor I også kan se de ret fine Hesnæs Huse. Længere sydpå findes rigtig fine badestrande, hvor I kan dyppe tæerne i Østersøen, mens I måske også lægger vejen forbi Corselitze Slot. Når I bevæger jer rundt på Falster, vil I komme forbi et utal af små velholdte byer, der alle rummer et rigt historie- og kulturliv. De er bestemt værd at bruge lidt tid på.
Det samme gælder for Stubbekøbing, der som ældgammel købstad, emmer af historie. Bevæg jer rundt i de små gader og studér de gamle huse, gårde og kirken. I kan få guidede byvandringer, men også sagtens bevæge jer rundt på egen hånd.
I er nødt til at besøge havnen, når I holder ferie i Stubbekøbing. Da byen er en gammel fiskerby er det herfra, at livet går og havnen rummer stadig en del fiskerbåde. I højsæsonen strømmer både lokale og turister til havnen for at nyde solbeskinnede dage og lange, lyse nætter. Det er bestemt en oplevelse, I ikke må snyde jer selv for.
Er I til musik? Så besøg Stubbekøbing i sommerhalvåret, hvor byen er værter for den lille festival Kun for forrykte! Her samles man om god musik, mikrobryg og inspirerende kultur talks, og er altså også en unik ferieoplevelse.
En ferie er ikke helt komplet uden de helt særlige oplevelser. Det gælder også, når man lejer et sommerhus i Stubbekøbing, og vi anbefaler jer derfor at gøre følgende:
Bogø med færgen IDA
Kryds Grønsund mellem Stubbekøbing og Bogø med den gamle veteran-træfærge IDA. Ud over at fragte jer fra A til B i sommerhalvåret, så huser færgen også en række arrangementer ombord, mens I også kan få sjove og spændende oplevelser omkring færgelejerne på både fastlandet og øen.
Motorcykel- og radiomuseet
Er I bidt af kubik? Så er heldet med jer på denne tur, da Nordeuropas største samling af veteranmotorcykler nemlig har hjemme her lige i hjertet af Stubbekøbing. Kom og se modeller fra både 1800-tallet, ikoner fra både verdenskrigene og 60’erne og 80’erne. Samtidig har museet også en afdeling for ældre radioer, hvis endnu en nicheudstilling kan friste.
Det gamle traktørsted ved Pomle Nakke
Forkæl jeres ganer med et måltid mad på det traditionelle traktørsted med udsigt ud over østersøen. Stedet, der ligger idyllisk på klinten, er hvert år værter for en række arrangementer, mens I også få en rigtig hyggelig badedag ud af det på den nærliggende strand.
NOVASOL – Inspirerende service siden 1968
Hos NOVASOL tror vi på, at tryghed og service er nøglen til en uforglemmelig ferie. Netop derfor er vi med jer på hele rejsen – både før, under og efter – så du altid føler dig i trygge hænder, når du holder ferie sammen med NOVASOL. På vores nærmeste servicekontor står vi altid klar med en hjælpende hånd eller et lokalt ferietip. Sådan har det været siden 1968, og sådan vil det fortsat være.
Lande
Regioner
Områder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en rabatkode, som du kan bruge på din første booking!
Lad os inspirere dig til din næste ferie – modtag vores nyhedsbrev med gode tilbud på alt lige fra en hyggelig sommerhustur i vores egen baghave til nye rejseeventyr i en feriebolig rundt om i Europa.
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.