Feriehuse i Larnaca

Størstedelen af Cyperns feriegæster danner sig deres første indtryk af øen i byen Larnaca, da de fleste fly lander her og ikke i Paphos, som man ellers kunne formode det. Her i byen finder I en fantastisk variation af historie og attraktive aktivitetsmuligheder. I har herfra også rig mulighed for at lære resten af øen at kende, hvis I ønsker endnu mere eventyr fra jeres feriehus på Cypern.

Lej feriehus på Cypern

Historie og kultur i Larnaca

Larnaca er et berømt valfartssted for både kristne og muslimer. Efter at Jesus havde vækket Lazarus til live efter hans død boede han her i havnebyen, hvor han blev indsat som byens første biskop. Den imponerende Sankt Lazarus Kirke, der blev opført i det tiende århundrede, er et storslået eksempel på Cyperns byzantinske arkitektur.

Palmetræerne langs den flotte strandpromenade er med til at give promenaden sit elegante præg. Marinaen er et træfpunkt for lystsejlere fra hele verden. Ca. 5 km uden for Larnaca, i retningen mod lufthavnen, er Hala Sultan Tekke-moskéen opført i 1816 på det sted, hvor profeten Mohammeds plejemor efter sigende døde og ligger begravet. Moskéen ligger omgivet af en herlig oase af palmetræer og cypresser ved bredden af en saltsø, der samtidig er et yndet vinterkvarter for flamingoer og andre trækfugle.

I Choirokoitia ligger et af det østlige middelhavsområdes mange arkæologiske udgravningssteder. Det er en af de mest velbevarede forhistoriske bosættelser ved Middelhavet og er af samme grund optaget på UNESCO's verdensarvsliste.

Lej feriehus i Lanarca

Landskabet og landsbyerne ved Larnaca

Fra jeres feriehus i Larnaca kan I tage på tuire ud i det kuperede landskab, hvor der venter jer eventyrlige landsbyer med mange traditionelle huse, som også er til udlejning. Den berømte landsby Lefkara med sine smalle gader og stræder samt sine stenhuse med røde tegltage er muligvis den mest maleriske af dem alle. Landsbyen er verdenskendt for sine broderi- og filigranarbejder. Ifølge legenden besøgte Leonardo Da Vinci stedet og købte en alterdug med hjem, som han senere forærede til katedralen i Milano. I vil finde mange ensomme kyststrækninger, der inviterer til en tur i det tyrkisblå hav efterfulgt af soldbadning på de finde sandstrande. Her er rige muligheder for en masse aktiviteter på land og i vandet, såsom dykning, paddleboarding og gokartkørsel. Lej et NOVASOL feriehus i Larnaca og slå jer løs på ferien, hvor I helt selv bestemmer tempoet.

NY HER HOS NOVASOL?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få en rabatkode, som du kan bruge på din første booking!

Lad os inspirere dig til din næste ferie – modtag vores nyhedsbrev med gode tilbud på alt lige fra en hyggelig sommerhustur i vores egen baghave til nye rejseeventyr i en feriebolig rundt om i Europa.

Vi behandler dine personoplysninger i henhold til vores FORTROLIGHEDSERKLÆRING, og du kan selvfølgelig afmelde dig til enhver tid via linket i bunden af hver eneste e-mail eller ved at kontakte os.